Road Trip Down Under

Vores første stop i Northern Territory var Edith Falls. Vi ankom sidst på eftermiddagen og efter at have sovet på campingområdet brugte vi næste formiddag på at nyde vandfaldene. Den nederste del var spærret af, fordi området endnu ikke var blevet ryddet for saltvandskrokodiller efter wetseason… Men i den øvre del af vandfaldet var der ingen krokodiller og man kunne bade i det dejlige klare vand. Temperaturen lå på omkring 35 grader, så det var super lækkert at kunne blive kølet lidt af.

Fra Edith Falls kørte vi videre mod Darwin. Inden vi kom så langt stoppede vi i Litchfield National Park et par dage. Parken er kendt for sine mange vandfald og mange af de lokale mener at den er bedre end den mere kendte Kakadu.

Vi stoppede og så på nogen kæmpe termitboer inden turen inden vi fandt en campground i parken og slog lejr. Næste dag var vi rundt og se på parkens mange vandfald og igen en tur i vandet.

Vi havde hørt at en del veje stadig var lukkede eller oversvømmet efter den vådeste wet season nogensinde. Da der kun er 1 asfalteret vej ind i landet fra Broome, var vi lidt spændt på, om vi kunne komme frem. Det viste sig, at der kun var et par vandpytter tilbage hist og pist. Men man kunne stadig se en del oversvømmelser langs med vejen.

Undervejs kom vi også igennem et langt stykke med bushfire. Vi fandt senere ud af at myndighederne påsætter kontrollerede brande langs med motorvejen mange steder for at undgå større brande senere i dryseason. Vi blev enige om, at så længe der kom biler den modsatte vej, så kunne vi godt kører igennem alt røgen. Men var nu alligevel lidt nervøse.

Da vi var kommet igennem alle brandene, fandt vi den rasteplads, hvor vi havde tænkt os, at vi skulle sove. Der holdt en enkelt anden bil med 4 tyskere, der fortalte os, at der gik en lille flok aboriginals rundt lidt fra rastepladsen og at de havde sat ild til noget af krattet. Ilden havde allerede spredt sig lidt så vi blev enige om, at vi hellere måtte køre videre til det næste restarea. Tyskerne fortalte at de havde fået at vide i den sidste by, at det næste restarea var oversvømmet efter wetseason. Vi blev enige med dem og en australsk familie, der også var dukket op, at vi ville køre hen og kigge på det næste restarea og hvis det stadig var oversvømmet ville vi køre til den næste parkeringsområde og sove der.

Det var blevet mørkt da vi nåede derhen, men der var ganske rigtig stadig oversvømmet, da vi nåede til broen over den lille flod ved siden af rastepladsen. Tyskerne kørte forrest og da de kom tilbage til os og sagde at de havde set krokodiller i floden blev vi enige om at vi hellere måtte køre videre. Så det blev til en lille hyggelig lejrplads på parkeringsområdet sammen med tyskerne og en schweitzer der også kom forbi.

Vi fulgtes videre med tyskerne den næste dag til Lake Argyle lige før grænsen til Northern Territory. Det er en kæmpe menneskeskabt sø afgrænset af en kæmpe dæmning. Der skulle bo omkring 25.000 af de “fredelige” ferskvandskrokodiller i søen, mens der var saltvandskrokodiller på den anden side af dæmningen. Så der var spærret af langs med bredden.

Vi brugte en times tid på en bushwalk i nærheden af campingpladsen, hvor man kom op og fik udsigt over søen. Men det meste af tiden brugte vi i campingpladsens super lækre pool.

Vores nye tyske venner skulle også mod Darwin så vi aftalte med dem at følges derop af.

Fra Coral Bay er der godt 1.500 km til feriebyen Broome. Undervejs lavede vi et kort indkøbsstop i minebyen Port Hedland, der er den eneste større by på vejen. I udkanten af byen lå de store saltsøer på billederne nedenfor.

På vejen til Port Hedland så vi også vores første 4-vogns roadtrain. Vi fandt et der var parkeret, så vi kunne få et billede af vores lille bil ved siden af mere end 60m roadtrain.

Vi blev 3 dage i Broome, hvor vi slappede ved poolen på campingpladsen det meste af dagen. Vi er nået op til, hvor der er begyndt at være stingers/jellyfish i vandet, så selvom det er sidst på sæsonen nøjedes vi med at hoppe i poolen. Broome’s største attraktion er solnedgang på Cable Beach, så den var vi nede og se hver aften. Det er også et must at få et billede af turister på kamelsafari langs stranden.

I må få den i bedre kvalitet når vi er hjemme igen, vores internet kunne ikke klare den i så høj opløsning…

Tilbage i Coral Bay var det afsted på en ny Manta tur. Denne gang var vi lidt heldigere. Først fandt vores skipper en 4 m stor Manta Ray der svømmede afsted i det lave vand. Men efter et par minutter fik vi at vide, at de havde fundet en 2-3 stykker lidt længere væk, der var igang med at spise. Så dem sejlede vi over til i stedet. Manta’en spiser plankton og det foregår åbenbart bedst ved at den slår baglæns kolbøtter mens den filtrerer vandet gennem sit kæmpe store gab. Det så helt vildt ud når der kom sådan et kæmpe gab lige imod dig.

Efter at have svømmet en times tid med Manta Rays sejlede vi ud til revet og snorklede 2 forskellige steder der. Begge steder var der masser af fisk og også havskilpadder (som dog begge gange først dukkede op lige efter Maja var gået op af vandet)

Den her fætter boede under bådebroen inden i havnen. Var næsten 1,5 m lang og fik pænt at vide at vi skulle holde hænderne oppe af vandet. Dog først efter dette billede er taget…