RSS
 

Manta Rays

05 maj

Tilbage i Coral Bay var det afsted på en ny Manta tur. Denne gang var vi lidt heldigere. Først fandt vores skipper en 4 m stor Manta Ray der svømmede afsted i det lave vand. Men efter et par minutter fik vi at vide, at de havde fundet en 2-3 stykker lidt længere væk, der var igang med at spise. Så dem sejlede vi over til i stedet. Manta’en spiser plankton og det foregår åbenbart bedst ved at den slår baglæns kolbøtter mens den filtrerer vandet gennem sit kæmpe store gab. Det så helt vildt ud når der kom sådan et kæmpe gab lige imod dig.

Efter at have svømmet en times tid med Manta Rays sejlede vi ud til revet og snorklede 2 forskellige steder der. Begge steder var der masser af fisk og også havskilpadder (som dog begge gange først dukkede op lige efter Maja var gået op af vandet)

Den her fætter boede under bådebroen inden i havnen. Var næsten 1,5 m lang og fik pænt at vide at vi skulle holde hænderne oppe af vandet. Dog først efter dette billede er taget…

 
 

Skriv en kommentar

 

 
  1. Jan

    5. maj 2011 at 15:07

    Det ser godt ud.
    Igen superflotte billeder.
    Og hvor er I bare heldige at få lov at opleve alt det:)