Søndag morgen kørte vi sydpå mod Hot Water Beach. New Zealand er fyldt med bakker og bjerge, så selv korte strækninger kan hurtigt tage mange timer at køre. Men er til gengæld sjovt at ræse igennem de mange sving (vist mest Jesper der synes det). På vejen kørte vi igennem Waihi, som er en gammel guldmineby. Minen er vistnok lukket ned for et par år siden, men der er stadig et kæmpe hul midt i byen(ville tage 1 1/2 time at gå hele vejen rundt om hullet). Planen er at det skal fyldes med vand og blive til en kæmpe sø. Inde i byens informationscenter lå et lille museum, hvor man kunne lære lidt om minens historie og hvordan de udvandt guldet.
Vi kom frem til campingpladsen ved hot water beach om aftenen og næste morgen lejede vi en spade og gik ned på stranden. Hot Water Beach ligger oven på et større vulkansk område. Det betyder at hvis man graver sit hul på det rigtige sted på stranden, mens det er lavvande, bliver det fyldt op med varmt vand fra undergrunden og man har sit eget lille spa-hul I nogle af hullerne blev vandet dog så varmt at man brændte sig.
Vi fik endelig lagt vores video fra Poor Knights Islands på nettet, den kan ses her:
Jan
20. februar 2011 at 11:34
Flot video klip – ægte dogmefilm:)
Hvornår kommer mon det næste klip?
Jan
Rabia
2. august 2014 at 16:31
I think you are right,one of my conclusions in the post is that there could be a dneect case for disparagement. But the larger point of the post is to take a slightly more nuanced view by understanding this as a calculated act of desperation and probing the possibility of a plausible legal defense for such a marketing move. There’s something we must remember in such issues, companies like HUL undertake such “adventures”, if i may call them so, after doing a lot of homework (atleast that is what i would assume). So it could be a case of guerilla advertising with the net cost-benefit ratio reading in favour of HUL. More importantly, it is instances like these that provide us the opportunity to push the limits of our understanding of the law more. Static law, in my opinion, reflects a static business imagination, so let’s take a slightly more optimistic view of the situation. Also, customers these days cannot be hoodwinked that easily and I would even say that this controversy gives us the best possible opportunity to assess the change in the Indian psyche, as an audience exposed to reality shows and as a customer capable of making shrewd choices and seeing through the seller’s motives.Bests,Sai.