RSS
 

Rotorua

20 feb

Tidligt mandag morgen vendte vi bilen mod Rotorua, som ligger oven på en sovende vukan. Byen er fyldt med varme kilder, kogende mudderpøle og gejsere. Alt sammen tilsat en konstant lugt af rådne æg…

På kortet kan i se vores rute indtil Rotorua.

Vi startede med at besøge områdets største gejser Pohuto, der springer op til 30m op i luften flere gange om dagen. Rundt omkring gejseren, lå små søer og mudderpøle, der boblede på livet løs.

Næste morgen kørte vi ud af byen til Wai-o-Tapo Volcanic Wonderland (ja det hed det), som er en park fyldt med boblende mudderpøle og vulkanske søer i fantastiske farver. Den flotteste var champagne-pølen, med 74 grader varmt turkisgrønt vand og orange kanter.

Blev også tid til andet end natur. Mandag aften gik med luging (udtales: lutching). Vi tog en skilift op på et bjerg, blev udstyret med cykelhjelm og så gik turen ned af en lang bane på en slags kælk med hjul på. Super sjovt :-)

På vej ud af Rotorua ligger  Whakarewarewa skoven, som skulle have noget af det bedste mountanbiking på New Zealand. Så det måtte vi jo prøve.

 
 

Skriv en kommentar

 

 
  1. Gunvor Nielsen

    20. februar 2011 at 12:42

    Fantatiske billeder. Hvor har i allerede oplevet meget.
    Fortsat god tur. Mormor

     
  2. Stine RJ

    21. februar 2011 at 20:03

    Har kun én kommentar: WOW!!!

     
  3. Anne og Hans

    21. februar 2011 at 23:12

    Hvor har I dog oplevet meget skønt/smukt allerede bare på de første 3 uger. Tanken om at det på et tidspunkt bliver hverdag igen, er da næsten uudholdelig.
    Mange knus Hans og Anne