Sidste stop på Nordøen var i Wellington, som er NZ’s hovedstad. Der bor kun 400.000 mennesker, så den er ikke så stor. Men er fyldt med butikker, cafeer og restauranter, så var masser af liv i byen.
Den lille bil blev parkeret nede ved havnen på den eneste “campingplads” i byen. Var egentlig bare en parkeringsplads med en toilet/badebygning. Ikke super hyggeligt, men kunne gå alle steder hen.
Wellington er bygget på en bjergside med udsigt over havet. For at hvile vores ømme ben tog vi med kabelbanen op og nød udsigten fra botanisk have. Her fandt vi også nogle kæmpestore cikader, på størrelse med en tommelfinger. Har hørt dem hver dag, men ikke set dem før nu.
Om aftenen var vi på bar. Maja kendte en pige fra Wellington fra udveksling, så var forbi der hvor hun arbejder som bartender og få nogle øl.
Lørdag morgen havde vi stadig ømme ben og nu også ømme hoveder, så brugte formiddagen på at gå på Te Papa, som er NZ’s næsten nye nationalmuseeum. Var 6 etager, så fik set udstillinger om vulkaner, jordskælv, maori kultur og immigration i et par timer inden vi gik tilbage til bilen og trillede ombord på færgen mod Sydøen.
Billedet ovenfor er fra den gamle Bank of New Zealand bygning, der nu var indrettet til shoppingarkade. Nedenfor kommer et par billeder fra færgeturen til Sydøen som skulle være en af de flotteste færgeoverfarter i verden.
