Road Trip Down Under

Fra Sydney kørte vi vestpå til Blue Mountains, hvor man bl.a. kan se nogen klippeformationer kendt som “De 3 søstre”. Men vi har desværre ingen billeder af dem, da der i de 2 dage vi var i bjergene var så tåget, at man slet ikke kunne se klipperne fra udkigspunkterne.

Vi fandt et gratis campsite uden for byen som lå i en dal, hvor der ikke var tåget, så fik set en lille smule af bjergene der.

Fra Blue Mountains kørte vi sydpå mod grænsen til Viktoria. Vi overnattede på et rigtig fint (og gratis ) campsite ved en lille sø. Eneste minus var selskabet i badet…

Da vi havde set alle de “store” turist attraktioner i Sydney, den sidste gang vi var der, havde vi masser af tid til at slappe af i de to dage vi brugte i byen. Vi boede på en campingplads 10 km nord for centrum og tog så toget ind til byen derfra. Den første dag gik vi henover Sydney Harbour Bridge til Opera huset og fik taget en masse billeder af bro og operahus fra de “helt rigtige” vinkler. Bagefter gik vi over i botanisk have og kiggede på de mange træer fyldt med sovende Flying Foxes (kæmpe flagermus) og de mange fugle og papegøjer, som man kan håndfodre, hvis man altså har noget mad de kan lide – de gad ikke spise gulerødder

Om aftenen var vi ude at spise og få et par øl med Jesper’s kammerat Kenneth, der har arbejdet som cykelmekaniker i Sydney det sidste halve år.

Næste dag var vi forbi og se cykelbutikken, hvor Kenneth arbejder og bagefter tog vi færgen ud til Manly på den anden side af Sydney Harbour.

Vores næste stop blev Port Stephens, hvor vi boede på en rigtig hyggelig campingplads/hostel, der også fungerede som dyreplejehjem. Var et super hyggeligt sted. Der var ikke så mange gæster, var vist 8 da vi var flest, men dem der var der snakkede vi rigtig godt med. På billedet nedenfor havde vi besøg af Josie, som var ejerens adopterede kænguru-unge.

Port Stephens er en kæmpe stor naturhavn, så området er fyldt med lækre strande og små feriebyer. Bagved strandene ligger 35 km sandklitter, der er de største i bevægelse på den sydlige halvkugle. Hvis man havde en  4×4 kunne man køre på sandklitterne, men da vi bare har en helt almindelig bil, nøjedes vi med at nyde udsigten.

En del af området er national park. Vi gik en tur op til et udsigtspunkt, hvorfra man kunne se ud over bugten. På toppen kunne man også se nogle gamle “kanon-huse” fra 2. verdenskrig – og en MASSE store edderkopper. På vejen ned kom der også et par leguaner forbi.

Havnene var et populært fiskested, hvilket havde tiltrukket en stor flok pelikaner, der håbede på at fange lidt rester når der blev renset fisk. Er godt nok en stor og mærkeligt udseende fugl.

Inden vi kørte videre stoppede vi ved Box beach, som skulle være en af de bedste bodyboard strande i verden. Bølgerne kommer ind på stranden fra 2 vinkler, så de rigtig dygtige kan flyve 10-12 meter op i luften på dem. Der var vist en del drenge, der pjækkede fra skole, for var rigtig mange i bølgerne, selvom det var en hverdags formiddag. Så vi kunne lige lure lidt tricks fra nogen af de gode

På stranden så vi også en 2m lang slange. Vi ved ikke om den var farlig, men drengene på stranden var meget hurtige til at informere os og de andre i vandet om at den var der og alle holdt sig på lang afstand.

Byron Bay er også en stor surf destination, men helt anderledes end Surfers Paradise. Her er ingen skyskrabere, neonlys og McDonalds. Det er en lille laid-back by med en lidt hippie-agtig stemning. Vi brugte det meste af de 2 dage vi var der på at bodyboarde på stranden.

Inden vi kørte videre stoppede vi i en campingbutik og købte CAMP6, som er en bog med billige og gratis steder at campere i hele Australien. Vi købte også en lampe og et campingbord, så vi var klar til de gratis campingpladser. Bogen skulle afprøves, så samme aften kørte vi afsted fra Byron Bay og fandt en gratis campingplads lige ned til stranden. Var noget at blive mørkt da vi ankom, men der var fyldt med lejrbål, biler der spillede høj musik og god stemning. Var vist de eneste ikke australiere, der havde fundet vej derud, men blev da hurtigt budt på øl.

Vi landede i Brisbane lufthavn tidligt om morgenen tirsdag d. 8 marts og tog en taxa mod centrum for at hente vores bil. Folkene hos Jucy(bilfirmaet) havde tilsyneladende først lige opdaget hvor længe vi egentlig skulle leje bilen. Så måtte bruge 5 timer i byen mens bilen fik nye hjul og et ekstra service check. Da vi endelig fik bilen kørte vi direkte til Surfers Paradise ca. 70 km syd for Brisbane. Surfers Paradise er Australiens svar på Ibiza, en lækker strand og masser af hoteller, barer og diskoteker.

Vi var så heldige, at der var en kæmpe surfkonkurrence (Quiksilver Pro) med verdens bedste surfere, der blev holdt lige i nærheden. Så næste morgen kørte vi til stranden ved Snapper Rocks, hvor det var finaledag. Surfing er kæmpestort i Australien, så var over 10.000 tilskuere på stranden, i vandet, på klipperne, på taget af husene – alle steder hvor man kunne se bølgerne. Alle de store australske medier var der også. I semifinalerne surfede verdensranglistens top 3 og den 10 dobbelte verdensmester (og surf superstjerne) Kelly Slater løb med førstepladsen. Han har rockstjerne-status i surfverdenen og blev omgivet af 3 store bodyguards hver gang han skulle i vandet. På vejen op kom han lige forbi hvor vi stod, så Jesper fik et nærbillede.

På vej tilbage til Surfers Paradise var vi forbi en stor surfbutik og købe bodyboards. Så vi brugte hele den næste dag på at bodyboarde i lækkert 26 grader varmt vand. Sidst på eftermiddagen kørte vi videre ned af kysten til Byron Bay.