Road Trip Down Under

Fra Perth kørte vi tilbage til Margaret River. Surfkonkurrencen varede i en uge, så vi kunne lige nå afslutningen. Vi blev i området i et par dage for at bodyboarde lidt mere. Vi fandt en endnu bedre strand i Yallingup 40 km nord for Margaret River, så kørte derop og boede nogle dage.

De sidste par dage har dog ikke være så gode til bodyboarding, da det har blæst rigtig meget og der har været lidt for vilde bølger. Så vi kørte en tur til Busselton, der har den længste træbådebro på den sydlige halvkugle (1,8 km lang). Helt ude for enden var der et undervandobservatorium, men som man kan se på billederne var vejret ikke så godt, så der var lukket. Så vi gik en tur helt ud for enden af broen og tilbage igen.

Fra Margaret River kørte vi til verden mest isolerede storby – Perth. På vejen stoppede vi i Freemantle 20 km syd for Perth og så på byens mange gamle bygninger. Det var rart at få lidt storby stemning igen. Vi brugte dagen på at se på byen og kigge i butikker.

Den næste dag var vi på Scarborough Beach, som er den mest kendte strand i Perth. Her var vi igen ude og bodyboarde. Vi havde købt våddragter på udsalg – fantastisk investering

Sidst på eftermiddagen kørte vi ind til Kings Park, som er Perths botaniske have. Herfra har man udsigt over hele skyline og kunne tage nogle fantastiske natbilleder.

Vi rundede det sydvestlige hjørne af Australien og befandt os nu på vestkysten, hvor første stop var Margaret River. Byen ligger i et større vinområde og er desuden kendt for at have en af vestkystens bedste surfstrande. Vi ankom samme dag, som der blev taget hul på Telstra Drug Aware Pro, som var endnu en stor surfkonkurrence med internationale navne. Vi var lige hurtigt forbi og kigge, men var ikke rigtigt kommet gang i konkurrencen endnu (var damernes indledende runde og er ikke så mange tilskuere til damesurfing), så vi brugte dagen på stranden ved siden af, hvor vi bodyboardede og nød solen. Om aftenen kørte vi op af kysten og så solnedgang ved et lille fyrtårn.

Næste dag tog vi igen hen og så surfkonkurrence. Nu var det mændene der skulle igang og vi fik igen set den 10 dobbelte verdensmester Kelly Slater i aktion. Eftermiddagen gik igen med bodyboarding og solbadning.

Fra Esperance gik turen videre vestpå. Vi lavede et kort stop i byen Albany, hvor vi gik en tur langs med vandet. På vejen tilbage stødte vi igen ind i vores franskmand. Han ville blive i byen hele dagen, så nu var det vores tur til at være foran.

Så kørte vi videre til vi kom til Denmark.  Var ikke noget særligt dansk ved byen, så ved ikke hvorfor den har fået det  navn. Men et par km inden vi nåede til Denmark var der en grusvejsafkørsel til Bornholm… I Denmark var vi forbi Green Pools, som var en lækker badestrand med helt klart vand. Vi var nede og dyppe tæerne og kørte så videre til Valley of the Giants.

I Valley of the Giants vokser nogen af australiens højeste træer. Vi var oppe i Tree Top Walk, hvor man kan gå på en hængebro i 40 meters højde mellem trækronerne i de store træer. Bagefter kunne man gå en lille tur rundt mellem nogen af de ældste og tykkeste træer.

På vejen videre kom vi forbi endnu en interessant træ. Det 60 meter høje Gloucester Tree blev engang brugt som udkigtspost for brændvæsenet. Idag er området blevet til national park og alle kan nu få lov at klatre op og se udsigten fra toppen af træet – hvis de altså tør. Stigen bestod af jernpinde, der var hamret ind i træet og når man var kommet en 4-5 m op, kom der lidt net omkring for beskyttelse. Vi parkerede en km uden for parken for at slippe for at betale entre (træet stod 200 m efter indgangen) og blev lidt overraskede, da vi så hvor primitiv stigen op i træet var. Havde begge 2 klipklappere på og stod på flere skilte at man ikke skulle forsøge at klatre, hvis man ikke havde ordentlige sko på, så måtte nøjedes med at tage de første par trin op.

Efter den lange tur over Nullabor Plain slappede vi af et par dage i Esperance, som er en lille ferieby på sydkysten. Bilen fik en pause og vi gik en lang tur ud til et lookout uden for byen, hvor der var udsigt over kysten. Byen havde en lang træbådebro, som vi også var ude at gå på. Og så fik vi hilst på søløven Sammy, som holdt til under broen, hvor han ventede på at fiskerne skulle smide små fisk ud.

Et par timer efter vi ankom til Esperance ankom det andet danske par og tjekkede ind på campingpladsen lige ved siden af os. Om aftenen var vi nede og se solnedgang ved bådebroen og der stødte vi ind i vores franske ven, som havde haft problemer med sin bil og derfor var nået lidt senere frem end os andre. Vi inviterede ham op til en øl og havde en hyggelig aften allesammen.

Dagen efter kørte de andre videre vestpå, mens vi kørte ud til Cape Grande National Park 60 km øst for Esperance. Parken er kendt for sine fantastiske strande, hvor kænguruerne ofte kommer ned og nyder solen. Vi fandt også hurtigt en 3-4 stykker, der græssede i budskadset langs med stranden. Stranden var helt fantastisk, med fint hvidt sand der knirkede når man gik. Vandet var dog lidt koldt, så vi nøjedes med at dyppe tæerne.