RSS
 

Goat Island, Whangarei Falls & Poor Knights Islands

12 feb

Da vi havde hentet vores bil tirsdag morgen, gik turen straks ud af byen og nordpå. Første stop var Goat Island Marine Park, som er et fredet marine reservat. Der var dog ikke meget at se, da vandet var meget grumset. Så blev mest bare til en svømmetur.

Fra Goat Island gik turen videre mod Tutukaka Coast og Poor Knights Islands, der også skulle byde på snorkling. Da vi vågnede til lyden af regn på biltaget onsdag morgen, besluttede vi at udskyde snorkel turen en dag og i stedet køre til Whangarei, som var en større by i nærheden og se et vandfald, der lå lige uden for byen.

Torsdag skinnede solen igen og vi var klar til “perfect day cruise” til Poor Knights Islands. Det tog en times tid at sejle ud til øerne, hvor vi skulle snorkle. Det tog lidt tid at tage sig sammen til at komme i vandet, da det kun var omkring 22 grader :-) Men da først man kom under var der masser af fisk at kigge på. Efter snorklingen fik vi frokost og derefter sejlede vi rundt om øerne. Vi var bl.a. inde i en af de største grotter i verden (over vandet).

Vi tog også lidt video under vandet, som vi har redigeret sammen til en lille film. De har dog ikke det hurtigste internet her nede og ville tage 4 timer at uploade så den må i have til gode. Hvis vi støder ind i noget hurtigere internet ligger vi den op.

 
 

City of Sails, Auckland

11 feb

Auckland er kendt som City of Sails og vores sidste aften i byen lykkedes det os at finde lystbådehavnen. Havnen ligger lidt ude for centrum, så der var ikke så meget liv derude. Vi ramte dog lige ind i en spændende kapsejlads (se billeder :-) )

Turen går nu nordpå og næste stop bliver Goat Island Marine Park…

 
 

Auckland

07 feb

Vi ankom til New Zealand tidligt lørdag morgen. Jesper måtte igennem en grundig paskontrol, da han tilsyneladende deler navn eller fødselsdag men én, der flere gange har forsøgt at svindle sig ind i landet. Men til sidst fik han også sit visastempel og vi kunne hoppe på bussen ind til Auckland by.

Var noget af en omvæltning at komme til Auckland, der er meget stille i forhold til Melbourne. Vi har brugt dagene på at gå rundt og se på byen og havnen. Vi har også taget færgen ud til Rongitoto Island, som er en vulkanø ud for Aucklands kyst. Hele byen ligger på gamle vulkaner, så den er fyldt med stejle bakker.

Nu glæder vi os bare til at hente vores bil imorgen tidlig og komme afsted på roadtrip.

 
 

Oversvømmelse i Melbourne

07 feb

Inden vi skulle afsted til lufthavnen fredag aften, havde vi aftalt at møde 2 australske piger, som Maja havde mødt på udveksling, til øl og pizza på Chapel st. ikke langt fra vores hostel.

Det havde været rigtig lummert hele dagen og mens vi sad og drak vores øl kom der en kæmpe tropisk regnbyge. Da vi kørt efter forlod baren var Chapel st. blevet til en mindre flod.

Pga. af oversvømmelsen var alle togene aflyst og mange af sporvognene kunne ikke køre. Byen var et stort trafik kaos og vi begyndte så småt at blive nervøse for, om vi kunne komme frem til lufthavnen i tide. Efter en del omveje ankom vi endelig til lufthavnen 2 min. før vores chek-in lukkede. Vi var heldigvis ikke de eneste, som var sent på den, så der stod masser af mennesker i kø. Lufthavnen blev lukket flere gange pga. torden, men ca. 2 timer forsinket lykkedes det os endelig at komme afsted mod New Zealand.

 
 

Hello Melbourne!

03 feb

Hej allesammen

Saa er vi ankommet til Melbourne. Alle flyveturene gik fint og begge rygsaekke kom rullende paa bagagebaandet da vi kom frem :-)

Vi bor paa verdens mindste hostelvaerelse (2*3m), men der er rent og paent og god morgenmad. Hostel’et ligger lige ved en station saa kan vaere i centrum paa 10 min.

Vores foerste dag blev brugt paa at nyde solen og de 30 grader i Botanisk Have og ved stranden i St. Kilda. Om aftenenen var vi til Aussie Barbeque hos Mille’s svigermor (hvor de bor for tiden). Super laekkert at kunne sidde ude og spise. Var en rigtig hyggelig aften og er allerede blevet inviteret til at komme og bo hos dem naar vi kommer tilbage til Melbourne.

Idag har vi sovet laenge og skal ud i Chadstone shoppingcenter (det stoerste paa den sydlige halvkugle) Mille’s mand arbejder i en vinshop derude og har inviteret paa vinsmagning :-)

Abu Dhabi Lufthavn