Road Trip Down Under

Queenstown topper listen som den hyggeligste by vi har været i indtil nu. Byen ligger ved en sø, har en hyggelig havnefront og en bymidte med små smalle gader med masser af butikker, restauranter og caféer. På vej ind til byen kom vi forbi den bro, hvor A.J. Hackett åbnede verdens første bungyjumping biks i slutningen af firserne. Var stadig godt gang i butikken og vi fik set et par stykker tage det 43 m lange spring ud fra broen og ned og få dyppet håret i floden. Blev dog ikke fristet til selv at forsøge – mest pga. prisen…

Den første dag tullede vi bare rundt i byen og kiggede på butikker, bl.a. en fantastisk slikbutik, der solgte heksehyl. Om eftermiddagen kørte vi ud og så nogle flere bungyjumpere og så var vi forbi Arrowtown som er en gammel guldgraverby uden for Queenstown.

Queenstown er centrum for adrenalin junkies og man kan forsøge sig med bungyjumping fra 134 m, faldskærmsudskring, jetboating, MTB hvor man  blev fløjet ud med helikopter og så riverrafting som vi valgte. Turen var på Shotover river og blev kategoriseret som en kategori 3-5 på en skala fra 1-5. Så havde høje forventninger da vi efter en bustur op af en meget smal bjerg grusvej (inkl. et længere stand-up show fra rafting guiderne) kunne hoppe i gummibådene og sejle afsted. Var en 3-4 vilde steder og kom også igennem en gammel guldgraver tunnel, men var ikke helt så vildt som vi havde regnet med.

Fra Abel Tasman kørte vi sydpå ned af vestkysten. Vi lavede et hurtigt stop ved Pancake Rocks, der som navnet antyder er sten der ligner stabler af pandekager. Ved højvande kan man se vandet sprøjte op igennem en række “blowholes”, men vi kom ca. 4 timer efter højvande, så var ikke meget “blow” i de huller. Så vi gik en hurtig tur og fortsatte så sydpå mod Franz Josef og Fox Gletscherne.

De 2 gletschere er specielle da det er de eneste steder, ud over en gletscher i Argentina, hvor gletschere kommer så langt ned og rammer regnskov.

Det øs plask regnede om aftenen da vi ankom til Franz Josef landsbyen og fortsatte det meste af dagen efter. Så der kørte vi en tur ud og så på Fox gletscheren, da der var ophold i regnen, men regnede igen da vi nåede frem

Vejrudsigten lovede sol onsdag, så der havde vi booket en guidet heldagstur på Franz Josef. Det var dog noget overskyet da vi vågnede om morgenen, så blev glade da vi blev udstyret med regntøj, støvler, hue og vanter og en meget lækker rød mavetaske med et par “pigge” til at spænde uden på skoene når vi skulle gå på gletscheren. Det regnede det meste af dagen, men var alligevel en fantastisk oplevelse. Gletscheren er enorm stor (på størrelse med Auckland by) og guiden skulle hakke trin i isen med sin isøkse så vi kunne komme fremad. Mange steder gik vi i smalle revner i gletscheren og et sted fandt vores guide en smal hule som man kunne kravle igennem.

Inkluderet i turen var gratis adgang til Hot Pools om aftenen, som var 3 store swimmingpools på 36, 38 og 40 grader. Var rigtig dejligt at blive varmet igennem efter en lang kold dag.

Om aftenen klarede det endelig op, så vi ræsede afsted mod Lake Matheson, udenfor Fox landsbyen. Søen er en af de mest fotograferede i NZ da man på en klar dag kan se Mt. Cook spejle sig i søen. Efter en spurt halvvejs rundt om søen nåede vi frem til udsigtspunktet lige tids nok til at fange solnedgangen.

Næste morgen kørte vi forbi Fox Gletscheren inden vi fortsatte ned langs kysten, over de sydlige alper mod Queenstown.

Hej Alle

Har været uden internet de sidste par dage. Vi var ved Franz Josef gletscheren på vestkysten da jordskælvet ramte. Mærkede vores bil rystede en lille smule, der hvor vi holdt parkeret. Vidste at der tit kommer små jordskælv, så undrede os ikke nærmere over det. Så nyheder på campingpladsen om aftenen og fandt først der ud af hvor alvorligt det havde været.

Er svært at få information når man ikke har adgang til internet og fjernsyn, men de korte nyhedsindslag vi har set indtil nu ser ret voldsomme ud.

Er meningen at vi skal aflevere vores bil i Christchurch på næste søndag og så have været et par dage i byen inden vi flyver til australien om tirsdagen.
Det vi har fået at vide indtil nu er at centrum af byen er spærret af, så må se hvordan situationen udvikler sig de næste par dage.

Øverst på Sydøen ligger Abel Tasman National Park, som blev vores første stop.

Her var vi ude og ro havkajak i parken. Ud for kysten lå to små øer og på den største af dem boede en mindre sælkoloni. Man kunne padle helt tæt på og se på sælerne der boltrede sig i vandet, svømmede rundt om kajakken og nød solen på klipperne. Vi så også en masse babysæler

Der er ca. 6 meters forskel på høj/lavvande i parken, så om aftenen var vi nede og gå tur på stranden, hvor vi havde padlet rundt tidligere på dagen.

Sidste stop på Nordøen var i Wellington, som er NZ’s hovedstad. Der bor kun 400.000 mennesker, så den er ikke så stor. Men er fyldt med butikker, cafeer og restauranter, så var masser af liv i byen.

Den lille bil blev parkeret nede ved havnen på den eneste “campingplads” i byen. Var egentlig bare en parkeringsplads med en toilet/badebygning. Ikke super hyggeligt, men kunne gå alle steder hen.

Wellington er bygget på en bjergside med udsigt over havet. For at hvile vores ømme ben tog vi med kabelbanen op og nød udsigten fra botanisk have. Her fandt vi også nogle kæmpestore cikader, på størrelse med en tommelfinger. Har hørt dem hver dag, men ikke set dem før nu.

Om aftenen var vi på bar. Maja kendte en pige fra Wellington fra udveksling, så var forbi der hvor hun arbejder som bartender og få nogle øl.

Lørdag morgen havde vi stadig ømme ben og nu også ømme hoveder, så brugte formiddagen på at gå på Te Papa, som er NZ’s næsten nye nationalmuseeum. Var 6 etager, så fik set udstillinger om vulkaner, jordskælv, maori kultur og immigration i et par timer inden vi gik tilbage til bilen og trillede ombord på færgen mod Sydøen.

Billedet ovenfor er fra den gamle Bank of New Zealand bygning, der nu var indrettet til shoppingarkade. Nedenfor kommer et par billeder fra færgeturen til Sydøen som skulle være en af de flotteste færgeoverfarter i verden.